Illustration af kvinder der strækker ud og er smidig

Smidighedstræning til poledansere

En stor og vigtig del af poledance er smidighed og fleksibilitet. Man kan komme et godt stykke inden for poledance med en stiv krop, men for at opnå de mere avancerede tricks, er det nødvendigt at opbygge en større bevægelighed i kroppen. Bare rolig, den bevægelighed kan du opbygge hos os, da smidighedstræning er en naturlig del af vores polestudie.

I modsætning til smidighedstræning andre steder er vores holdprogram sammensat og designet specifikt til poledance. Vi laver derfor udvalgte smidighedsøvelser, som har til formål at øge fleksibiliteten i især ryg, skuldre, hofter og ben. Udover at gøre dig dygtigere til poledance, er smidighedstræning også godt for både krop og sind. Mød os i studiet til en prøvetime, som du kan booke her:

Smidighedstraening

Hvorfor skal du træne smidighed?

Udover at gøre det lettere – og mere elegant – at udføre poletricks, så er smidighedstræning både med til at forebygge skader, gøre din krop sund og din hverdag nem.

Vi har en tendens til at tænke sundhed som kondition og styrke, men det er mindst lige så vigtigt at strække vores muskler, sener og ledbånd. Smidighedsøvelser er med til at løsne op i det bløde væv og give kroppen en større bevægelighed, som sikrer, at vi ikke kompenserer for spændinger og derved overbelaster enkelte muskler. På den måde er smidighedstræning med til at forebygge skader, som kan komme fra din træning.

At være smidig er dog ikke kun en fordel til poletimen, men også når man i dagligdagen skal række ud efter noget – vores medlemmer kan i hvert fald altid binde deres egen snørrebånd!

Smidighed kræver tålmodighed

Hvis du bare presser igennem, med din smidighedstræning, så er der risiko for at få skader. Derfor handler smidighed om tålmodighed og at mærke ind i kroppen. Vi skal lære kroppens senationer at kende, så vi kan kende forskel på et intensivt stræk og en intensiv smerte. Det er lettere sagt end gjort.

Husk også, at vi alle har forskellige kroppe (og skader og aldre og knoglestrukturer), og du kan derfor ikke sammenligne din udvikling med andres. Men du kan samtidig heller ikke undgå stille og roligt at blive mere smidig, hvis du bruger tid på smidighedstræning. Vi hjælper dig med at blive smidig i dit helt eget tempo.

Fra stræk til trick

Jo dygtigere du bliver til poledance, jo flere smidighedstrick vil du møde. Vi nævner nogle af dem her.

1

Fra front split

Front split kaldes også spagat på dansk. Når vi træner vores front split bliver vi dygtigere til disse tricks:

 

  • Extended butterfly
  • Jade split
  • Bird of paradise
  • Russian split

2

Fra backend

Når vi får op åbnet i vores skuldre og hele ryggen, bliver disse tricks tilgængelige og lettere at udføre:

 

  • Bro
  • Allegra
  • Superman
  • Crescent moon

3

Fra middle split

Når vi træner vores middle split, bliver vi mere elegante i udførelsen af en lang række tricks såsom:

 

  • Straddle
  • Fan kick
  • Spatchcock
  • Tulip

Statiske stræk og dynamiske stræk

Hvad er forskellen?

Statiske stræk laver man uden bevægelse, og dynamiske stræk laver man, imens man er i bevægelse.

Statiske stræk er effektive til at blive mere smidig, mens dynamiske stræk er gode til at øge vores fart og agilitet. Vi har derfor fokus på at inkludere begge typer stræk i vores smidighedstræning.

Smidighedstraening

Smidighedstræning sammen med os

Hop med på vores hold ”Flexy”, og bliv flexy sammen med os. Vores Flexy-hold er én times intensiv smidighedstræning, hvor vi skiftevis i et rotationsprogram har fokus på ryg og skulder, bagoverbøjninger og bro, middle split og front split.

Tag med på holdet lige efter et mere intenst hold – så kommer du ned i gear, får strakt ud og slappet lidt af, inden du skal hjem. Når man skal strække ud, er det nemlig en fordel, at man er godt varm i kroppen. Vi starter naturligvis altid ud med opvarmning, men en times poledance er nu alligevel endnu bedre opvarmning. I de kolde måneder anbefaler vi, at man har lidt ekstra tøj på.

Vores instruktører sammensætter hver gang et program af smidighedsøvelser, som er effektive og hjælper dig til at blive en dygtigere poledancer. Vi har derudover altid fokus på sikkerhed og forebyggelse af skader, og derfor er det en fordel at strække ud sammen med en erfaren instruktør, som guider dig i den rigtige teknik og alignment. Når du føler dig sikker i smidighedsøvelserne, kan du også lave dem derhjemme for at opnå et hurtigere resultat.

Start din smidighedstræning her

Har du lyst til at blive mere smidig? Husk, du kan starte ud med at booke en prøvetime til 50 kr. og mærke stemningen i studiet. Se vores priser under medlemskaber, og meld dig nemt ind gennem vores hjemmeside. Vi glæder os til at strække ud med dig!