Har du spørgsmål?

Hvad skal jeg have på af træningstøj?

Se under holdtyper her. Her står der en beskrivelse af påklædning under hvert hold. Generelt til alle poletimer skal du altid medbringe:

  • Korte shorts og alm. træningstøj.
  • Vi træner generelt i bare fødder.
  • En klud til at tørre poles af med.
  • En vandflaske.

Til strækhold er det en god idé at have varmt træningstøj på, da du får mest ud af timen, hvis din krop holder varmen hele timen igennem, selvom du ligger stille i nogen stræk.

Jeg er ikke stærk. Kan jeg starte?

Alle kan starte. Det er en sport for alle, lige meget hvem du er, og hvordan du ser ud. Du behøver ikke være stærk, når du starter, men du bliver stærk, hvis du starter. Vores Pole-Level 1 er et begynderhold, og her opbygges din grundstyrke igennem træningen.

Hvordan melder jeg mig ind?

Du kan melde dig ind her, hvor du kan udfylde indmeldelsesformularen. Du er også velkommen til at melde dig ind nede i studiet.

Hvordan melder jeg mig ud?

Medlemskabet er løbende, indtil det opsiges, hvilket vil sige, at medlemskabet ikke på noget tidspunkt automatisk ophører. Selvom du ikke aktivt benytter dit medlemskab, fritager dette dig ikke for betaling.

Du kan melde dig ud ved at skrive en mail til kontakt@pole-academy.dk.

Udmelding kan ikke ske ved at stoppe din betalingsserviceaftale, og af sikkerhedshensyn kan du ikke udmelde dig telefonisk.

Ved opsigelse pr. e-mail til kontakt@pole-academy.dk skal du oplyse for- og efternavn og medlems-nr. samt en tilkendegivelse af, at du ønsker at opsige dit medlemskab.

Bemærk, at du ved opsigelse af dit medlemskab har et varsel på løbende måned + én måned.

Hvordan sætter jeg mit medlemskab i bero?

Du kan nemt sætte dit medlemskab i bero ved at skive en mail kontakt@pole-academy.dk. Der skal angives en start og slutdato for perioden. Det koster 49 kr. at sætte dit medlemskab i bero, som er et engangsbeløb og skal betales samtidig med, du sætter dit medlemskab på pause.
Du kan sætte dit medlemskab i bero i op til 6 måneder.

Jeg er på venteliste?

Er du på venteliste, behøver du ikke komme op i studiet og fremmøde dig, da du ikke har en plads på holdet. Du skal selv tjekke i bookingappen, om du har fået en plads på holdet, hvilket du kan se senest 3 timer inden holdstart.

Står du på ventelisten og møder op i studiet alligevel, så har du førsteret til en plads på holdet, såfremt nogen ikke skulle møde op eller komme for sent til timen.

Det er en god idé at benytte sig af ventelistesystemet, da der er en stor chance for, du får plads på holdet!

Hvordan fremmøder og afmelder jeg mig af hold?

Når du har tilmeldt dig på et hold, skal du sikre dig, at instruktøren fremmøder dig ved holdstart.

Hvis du ikke når at fremmøde dig inden holdstart, skal du være opmærksom på, at din plads kan gå til et medlem, der står på venteliste.

Hvis du er forhindret i at deltage på et hold, skal du huske at afmelde holdet senest 3 timer før, uanset om du er på venteliste, eller om du har fået en plads. Hvis du ikke afmelder dine hold og ikke bliver fremmødt holdet, vil du blive opkrævet 49 kr. i gebyr.

OBS: Er du mere end 10 min. forsinket til dit hold, bliver du ikke fremmødt på holdet og gælder derfor som en udeblivelse.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Skriv til os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.